Vejledende priser
Klinikken har ikke overenskomst med den offentlige sygesikring. Det kræver ikke en henvisning for at komme i udrednings- eller behandlingsforløb. Der er fuld selvbetaling for udredning og behandling.
Afklarende konsultation
Pris: 5.000 kr.
Tid: 90 min
En afklarende samtale er en vigtig del af den psykiatriske udredning, hvor formålet er at sikre en grundig diagnostisk afklaring. Typisk omfatter dette 1-2 konsultationer, hvor psykiateren gennem samtale og eventuelle tests vurderer patientens mentale tilstand. Dette indebærer at forstå symptomer, historie og nuværende livssituation for at stille en præcis diagnose og planlægge en effektiv behandling.
Efterfølgende konsultationer
Pris: 2.500 kr.
Tid: 45 min
Efterfølgende konsultationer på op til 45 minutter kan være med henblik på behandlingsopstart eller udarbejdelse af en videre plan for patientens behandling.
Opstart af ADHD-behandling vil typisk kræve 5-6 konsultationer.
Halv sesion
Pris: 1.250 kr.
Tid: 20 min
En kortere konsultation, typisk omkring 20 minutter. Denne session bruges ofte til enkle opfølgningsaftaler, som f.eks. medicinjusteringer eller overvågning af behandlingseffekter. Velegnet til patienter, der har brug for regelmæssig kontrol af deres medicin uden behov for en længere samtale
Erklæring
Pris: 1.000 kr. pr. side.
En erklæring fra en psykiater er ofte nødvendig i forskellige situationer. Det kan være i forbindelse med arbejdsrelaterede forhold som sygemeldinger eller vurdering af arbejdsevne, ved ansøgning om sociale ydelser som førtidspension, eller når der er behov for særlig støtte i uddannelsessystemet. Derudover kan erklæringer være nødvendige i retslige sager, ved ansøgning om forsikring eller ved krav om forsikringsdækning, samt for at dokumentere behovet for specifik behandling.
Disse erklæringer udarbejdes af en autoriseret psykiater efter grundige vurderinger og samtaler med patienten.
Afbud
Du bør være opmærksom på, at melde afbud senest dagen før den planlagte konsultationda der ellers som udgangspunkt er betaling for konsultationen
Private sundhedsforsikringer
Du kan undersøge med dit forsikringsselskab eller med din arbejdsgiver, om du har en sundhedsforsikring, som dækker behandling hos en speciallæge i psykiatri.
Sygesikringen Danmark
Du kan muligvis opnå yderligere tilskud, hvis du er medlem af Sygesikringen Danmark Gruppe 2