Hvad er en Montgomery depression scale

Hvis du eller nogen du holder af har været i kontakt med psykiatrien – enten til en udredning eller som en del af et behandlingsforløb – er du måske stødt på begrebet Montgomery depression scale eller dens fulde navn: Montgomery-Åsberg Depression Rating Scale, ofte forkortet MADRS. Det kan virke lidt fremmed og teknisk, men bag det lidt tunge navn gemmer der sig et enkelt og vigtigt redskab: et spørgeskema, der hjælper klinikere med at forstå, hvor tungt du egentlig har det.

I denne artikel forklarer vi, hvad MADRS er, hvordan den bruges, hvad tallene betyder – og hvorfor det overhovedet er vigtigt at måle depression på den måde.

Hvad er Montgomery-Åsberg Depression Rating Scale?

Montgomery-Åsberg Depression Rating Scale – MADRS – er et klinisk vurderingsredskab, der bruges til at måle sværhedsgraden af depression. Den blev udviklet af de to psykiatere Stuart Montgomery og Marie Åsberg i 1979 og er siden blevet et af de mest anvendte og anerkendte redskaber i psykiatrien på verdensplan.

Skalaen består af ti spørgsmål, som en uddannet kliniker – fx en psykiater eller psykolog – gennemgår sammen med dig. Hvert spørgsmål handler om et specifikt symptom på depression, og hvert svar gives en score fra 0 til 6, hvor 0 betyder, at symptomet slet ikke er til stede, og 6 betyder, at det er meget udtalt. Den samlede score kan altså ligge mellem 0 og 60.

De ti områder, som MADRS undersøger, dækker over:

• Synlig tristhed – kan læges aflæse din nedtrykthed?
• Rapporteret tristhed – hvordan oplever du selv din stemning?
• Indre spænding – føler du uro eller angst indefra?
• Søvnforstyrrelser – sover du dårligt eller for meget?
• Nedsat appetit – har du mistet lysten til mad?
• Koncentrationsbesvær – er det svært at samle tankerne?
• Initiativløshed – mangler du energi og lyst til at handle?
• Manglende evne til at føle – føles livet fladt og tomt?
• Pessimistiske tanker – ser du mørkt på fremtiden?
• Selvmordsforestillinger – har du tanker om at skade dig selv eller ikke ville leve?

Sammen giver disse ti punkter et nuanceret billede af, hvordan du har det – ikke bare overfladeladisk, men i dybden.

Hvordan foregår en MADRS-vurdering i praksis?

En MADRS-vurdering foregår som en struktureret samtale. Det er ikke et simpelt afkrydsningsskema, du udfylder alene derhjemme – det er en dialog, hvor den kliniker, du taler med, stiller åbne spørgsmål og lytter til dine svar, inden de sætter en score.

Det betyder, at vurderingen tager hensyn til både det, du siger, og den måde du fremstår på. Det er altså en helhedsvurdering, hvor din egen oplevelse er i centrum. Mange beskriver samtalen som anderledes end en almindelig konsultation – mere fokuseret og struktureret, men også mere meningsfuld, fordi der bliver spurgt ind til ting, man måske ikke selv ville have bragt op.

Hele vurderingen tager typisk 15-30 minutter, afhængigt af hvor meget man har brug for at tale om undervejs.

Hvad betyder de forskellige scoringer?

Når scoren er beregnet, giver den et billede af, hvor svær depressionen er. Her er de overordnede niveauer:

• 0–6 point: Ingen eller minimal depression
• 7–19 point: Let depression
• 20–34 point: Moderat depression
• 35 point og derover: Svær depression

Det er vigtigt at understrege, at en score aldrig må stå alene. Den er ét redskab ud af mange i en samlet klinisk vurdering. En erfaren psykiater eller psykolog vil altid se tallene i sammenhæng med din sygehistorie, dine omstændigheder og din egen oplevelse af din situation.

Hvorfor bruges MADRS frem for andre skalaer?

Der findes faktisk flere forskellige skalaer til at måle depression. Den mest kendte ved siden af MADRS er Hamilton Depression Rating Scale (HAMD). Fordelen ved MADRS er, at den er særligt god til at registrere forandringer over tid – altså om du har det bedre eller værre end sidst, du blev vurderet. Det gør den velegnet til at følge, om en behandling virker.

Forskning viser, at MADRS er et pålideligt og gyldigt måleredskab. Flere studier har brugt MADRS som det primære effektmål, når man har villet undersøge, om en given behandling hjælper mennesker med depression. Et studie fra 2026, der undersøgte effekten af transkraniel magnetstimulation (TMS) på mennesker med svær depression, fandt fx en signifikant reduktion i MADRS-score efter behandling sammenlignet med en kontrolgruppe – hvilket tyder på, at behandlingen havde en reel effekt. Et andet studie, der undersøgte esketamin som behandling mod behandlingsresistent depression, brugte ligeledes MADRS til at dokumentere forbedringer fra start til slut af behandlingsforløbet.

MADRS bruges altså ikke blot ved den første vurdering, men igen og igen undervejs i et forløb – som et kompas, der viser retningen.

MADRS og angst – hænger det sammen?

Et interessant aspekt ved MADRS er, at den i vid udstrækning bruges i kombination med andre måleredskaber. Depression og angst forekommer nemlig meget ofte samtidigt – og det kan gøre det svært at få det fulde billede med ét enkelt redskab.

Et studie fra 2026 undersøgte et nyt spørgeskema designet til at opdage angstpræget uro hos mennesker med depression. I det studie fik deltagerne både det nye spørgeskema og MADRS, og forskerne fandt en stærk sammenhæng mellem de to skalaer – hvilket understøtter, at MADRS faktisk også fanger noget af den angst, der tit følger med en depression, men at det stadig er nyttigt at bruge supplerende redskaber for at få det fulde billede.

Det er et godt eksempel på, at MADRS er et robust og velvalideret redskab – og at det tåler at blive sammenlignet med andre målemetoder.

MADRS som redskab til at følge behandlingseffekt

En af de vigtigste styrker ved MADRS er netop dens evne til at måle forandring. Når du er i et behandlingsforløb – hvad enten det er medicin, psykoterapi, TMS eller noget helt fjerde – giver det god mening at vende tilbage til MADRS med jævne mellemrum for at se, om du bevæger dig i den rigtige retning.

Forskning viser, at en høj MADRS-score ved starten af et behandlingsforløb faktisk kan forudsige, hvor svær behandlingen bliver. Et studie fra 2026, der undersøgte effekten af en bestemt form for magnetstimulation kaldet iTBS (intermittent theta-burst stimulation) hos mennesker med depression, fandt, at jo højere MADRS-scoren var ved behandlingens begyndelse, jo sværere var det at opnå remission – altså en tilstand, hvor symptomerne er minimale. Det er værd at vide: ikke som en dom, men som en påmindelse om, at tidlig hjælp giver de bedste forudsætninger.

Det er fortsat under udforskning, præcis hvordan MADRS bedst kan integreres i personaliserede behandlingsforløb, men den nuværende forskning peger entydigt på, at systematisk måling giver bedre behandlingsresultater end ingen måling.

Hvad kan MADRS ikke fortælle dig?

Det er vigtigt at sige højt: MADRS er et redskab – ikke en dom. En score siger noget om sværhedsgraden af dine symptomer lige nu, men den fanger ikke alt det, der gør dig til dig. Den fortæller ikke om dine ressourcer, dine relationer, din livshistorie eller din evne til at komme dig.

MADRS tager heller ikke højde for, at depression kan se meget forskellig ud fra person til person. To mennesker med samme score kan have vidt forskellige oplevelser af deres depression. Det er derfor afgørende, at scoren altid tolkes af en fagperson, der kender dig og din situation.

Husk også: det at blive vurderet med MADRS er ikke en dom over dig som menneske. Det er et skridt mod at forstå din tilstand bedre – og dermed et skridt mod at finde den rette hjælp.

Du er ikke alene – hjælp er tilgængelig

Hvis du genkender noget af det, der er beskrevet i denne artikel – enten hos dig selv eller nogen du holder af – er du velkommen til at række ud. Det kan føles som et stort skridt at søge hjælp, og det er helt forståeligt. Depression er ikke noget, man bare kan tage sig sammen fra, og en lav stemning i længere tid fortjener at blive taget alvorligt.

Hos Udredning.dk tilbyder vi faglig psykiatrisk udredning i trygge rammer. Vi bruger anerkendte redskaber som MADRS som en del af vores vurdering – ikke for at sætte dig i en boks, men for at forstå din situation så præcist og omsorgsfuldt som muligt.

Du er altid velkommen til at tage kontakt, stille spørgsmål eller høre mere om, hvad en udredning hos os indebærer. Vi sidder klar til at lytte.