At blive mor er en af livets største begivenheder – og for mange kvinder er det en tid fyldt med glæde, kærlighed og nye oplevelser. Men for en del kvinder er det også en tid, der bringer udfordringer, der kan være svære at sætte ord på. Tristhed, angst, en fornemmelse af ikke at slå til, eller bare en tom følelse indeni. Hvis du har det sådan, er du langt fra alene – og der er hjælp at hente.
En af de vigtigste redskaber til at opdage og forstå disse følelser hedder Edinburgh Postnatal Depression Scale – eller bare EPDS. I denne artikel forklarer vi, hvad EPDS er, hvordan det bruges, og hvad forskningen siger om dets betydning for mødres mentale sundhed.
Hvad er EPDS?
Edinburgh Postnatal Depression Scale – forkortet EPDS – er et spørgeskema, der bruges til at screene for tegn på depression og angst hos kvinder i forbindelse med graviditet og efter fødslen. Skemaet blev udviklet i Edinburgh i slutningen af 1980’erne og består af 10 spørgsmål, der handler om, hvordan du har haft det de seneste 7 dage.
Spørgsmålene dækker emner som:
- Om du har kunnet le og se det morsomme i tingene
- Om du har glædet dig til kommende begivenheder
- Om du har bebrejdet dig selv unødigt
- Om du har følt dig ængstelig eller bekymret uden grund
- Om du har haft tanker om at skade dig selv
Hvert svar gives en score fra 0 til 3, og den samlede score kan ligge mellem 0 og 30. En høj score indikerer, at du kan have brug for yderligere støtte eller behandling. EPDS er ikke en diagnose i sig selv – det er et screeningsredskab, der hjælper fagpersoner med at opdage, hvem der har brug for ekstra opmærksomhed.
Hvorfor er EPDS så vigtig?
Fødselsdepression og depression under graviditeten er langt mere udbredt, end mange tror. Forskning viser, at op mod 10-15 procent af alle nyblevne mødre oplever en fødselsdepression – og i visse dele af verden er tallet endnu højere. Et studie fra Mongoliet fandt, at næsten 40 procent af gravide kvinder havde tegn på forhøjede depressive symptomer, hvilket understreger, at dette er et globalt problem, der kræver systematisk opmærksomhed.
Problemet er, at mange kvinder ikke selv søger hjælp – enten fordi de ikke ved, at de er deprimerede, eller fordi de skammer sig over at have det svært i en periode, der “burde” være lykkelig. Her spiller EPDS en afgørende rolle: Det giver en struktureret og anerkendende måde at tale om sine følelser på og hjælper fagpersoner med at opdage de kvinder, der har det svært, men måske ikke selv siger det højt.
Hvordan foregår en EPDS-screening?
I Danmark tilbydes EPDS-screening typisk af din jordemoder, sundhedsplejerske eller praktiserende læge – både under graviditeten og efter fødslen. Du vil normalt blive bedt om at udfylde spørgeskemaet ved et rutinemæssigt besøg, og det tager kun få minutter.
Der er ingen rigtige eller forkerte svar. Det vigtigste er, at du svarer så ærligt som muligt, da det giver det bedste billede af, hvordan du har det. Efterfølgende gennemgår fagpersonen dine svar med dig og taler om, hvad de betyder – og hvad der eventuelt kan gøres.
En score på 11 eller derover bruges ofte som en grænseværdi for, at man bør følges tættere op. Det er dog vigtigt at understrege, at selv en lavere score ikke nødvendigvis betyder, at alt er godt – og at en høj score ikke automatisk betyder, at du er alvorligt deprimeret. Det er helheden, der tæller.
Hvad siger forskningen om EPDS og fødselsdepression?
EPDS har nu eksisteret i næsten 40 år og er oversat til mere end 60 sprog. Ifølge den forsker, der var med til at udvikle skemaet, er der nu grund til at overveje, om det er tid til at revidere det – en såkaldt EPDS-R – for at tage højde for de kulturelle og samfundsmæssige forandringer, der er sket siden 1980’erne. Blandt andet er familiemønstre blevet mere mangfoldige, og sociale medier og kunstig intelligens spiller en helt anden rolle i hverdagen end tidligere. Denne diskussion er stadig i gang inden for forskningsmiljøet.
Et vigtigt dansk studie, der brugte EPDS-data fra mere end 160.000 kvinder i perioden 2015 til 2021, viste, at fødselsdepression ikke er én ting – den kommer i mange former. Forskerne identificerede fem forskellige undertyper af postpartum depressive symptomer: mild-depressiv, moderat-angstpræget, moderat-depressiv, moderat-overvældet og svært-depressiv. Det viste sig, at kvinder med en svær-depressiv profil havde mere end dobbelt så stor risiko for at have behov for psykiatrisk behandling inden for det første år efter fødslen sammenlignet med kvinder med milde symptomer. Studiet understregede, at selv kvinder med moderate symptomer bør følges op systematisk.
Et andet studie fra Singapore undersøgte sammenhængen mellem fysisk aktivitet og depression under graviditeten – målt ved hjælp af EPDS. Forskningen viste, at inaktive gravide kvinder med depressive symptomer havde kortere telomerer (en biologisk markør for stress og aldring på celleniveau) end kvinder, der var fysisk aktive. Kvinder med høj fysisk aktivitet under graviditeten oplevede desuden færre depressive symptomer tre måneder efter fødslen. Selvom dette er et relativt nyt forskningsområde, peger det på, at fysisk aktivitet kan spille en beskyttende rolle for mødres mentale sundhed.
EPDS bruges også under graviditeten
Mange forbinder EPDS udelukkende med perioden efter fødslen – deraf ordet “postnatal” i navnet. Men skemaet bruges i stigende grad også til at screene gravide kvinder for depression og angst under selve graviditeten.
Forskning viser, at depression under graviditeten er mindst lige så udbredt som fødselsdepression, og at ubehandlet depression i graviditeten kan have konsekvenser for både mor og barn. Studier fra lande som Mongoliet viser, at faktorer som vold i nære relationer, lav indkomst og traumatiske barndomsoplevelser øger risikoen for depressive symptomer hos gravide – og at det er vigtigt at screene for disse symptomer tidligt, så kvinderne kan få den støtte, de har brug for.
Denne viden er med til at understrege, at EPDS ikke bare er et “efter-fødsels-redskab”, men et vigtigt instrument gennem hele den perinatale periode – det vil sige fra graviditetens begyndelse til mindst et år efter fødslen.
Hvad sker der, hvis din score er høj?
Hvis din EPDS-score er høj, er det vigtigt at vide, at det ikke er din skyld, og at det ikke betyder, at du er en dårlig mor. Depression er en sygdom – ligesom diabetes eller astma – og den kræver behandling og omsorg, ikke selvbebrejdelse.
Afhængigt af din score og din situation kan fagpersonen anbefale:
- Tæt opfølgning hos sundhedsplejerske eller jordemoder
- Samtaler hos en psykolog eller psykiater
- Deltagelse i støttegrupper for kvinder med fødselsdepression
- Medicinsk behandling, hvis det vurderes nødvendigt
- Rådgivning om søvn, kost og fysisk aktivitet
Forskning peger på, at tidlig opsporing og behandling giver langt bedre resultater end at vente og se. Det er derfor en god idé at tage EPDS-screeningen alvorligt – og at tale åbent med din fagperson om, hvordan du har det.
Er EPDS et perfekt redskab?
EPDS er et godt og veldokumenteret screeningsredskab, men det er ikke uden begrænsninger. For det første er det et selvrapporteringsskema – det måler, hvad du selv fortæller om dine symptomer, og ikke nødvendigvis den fulde kliniske virkelighed. For det andet er det primært udviklet til kvinder i vestlige kulturer, og selvom det er oversat til over 60 sprog, kan der være kulturelle nuancer, der ikke fanges fuldt ud.
Forskning peger på, at skemaet måske bør opdateres for bedre at afspejle nutidens familieformer, sprogbrug og de udfordringer, der følger med sociale medier og en mere kompleks hverdag. Denne diskussion er aktuel og vigtig – og vidner om, at forskersamfundet tager mødres mentale sundhed seriøst.
Det er også værd at nævne, at EPDS alene ikke kan erstatte en grundig klinisk vurdering. Det er et første skridt – et vigtigt et – men ikke det eneste redskab i verktøjskassen.
Du er ikke alene – og du kan altid få hjælp
Hvis du sidder og læser dette og genkender noget af det, der er beskrevet her – eller hvis du bare er i tvivl om, hvordan du har det – er det helt okay at række ud efter hjælp. Det kræver mod at sige, at man ikke har det godt. Og det er præcis det mod, der kan gøre en forskel.
Hos Udredning.dk er vi her for dig. Vi tilbyder professionel udredning og støtte til voksne, der oplever psykiske udfordringer – herunder depression, angst og andre tilstande, der kan opstå i forbindelse med graviditet og fødsel. Du er altid velkommen til at tage kontakt, stille spørgsmål eller booke en samtale.
Du behøver ikke have det helt galt for at søge hjælp. Det er nok, at du er i tvivl.