Gå til indholdet 
Når man ikke har det godt efter fødslen – og hvad EPDS kan vise dig
At blive mor er én af livets mest omvæltende oplevelser. For mange kvinder er det en tid fyldt med glæde og nærhed – men for andre melder der sig noget tungt, noget der er svært at sætte ord på. Måske er du træt på en måde, som søvn ikke kan kurere. Måske føler du dig tomhændet eller ked af det, selvom du “burde” være glad. Hvis noget af dette lyder bekendt, er du langtfra alene.
Fødselsdepression er mere udbredt, end mange tror, og det er vigtigt at huske, at det ikke er et tegn på svaghed eller dårlig moderskab. Det er en tilstand, der kan ramme enhver – og som der heldigvis kan gøres noget ved. Et af de vigtigste redskaber til at opdage det i tide er Edinburgh Postnatal Depression Scale, som du måske kender under forkortelsen EPDS.
Hvad er EPDS egentlig?
EPDS er et spørgeskema, der er udviklet specifikt til at afdække tegn på depression efter en fødsel. Det blev oprindeligt skabt i Edinburgh i 1987 og er siden blevet oversat til mange sprog og brugt i lande over hele verden – herunder Danmark, hvor det er en fast del af sundhedsplejerskens besøg cirka to måneder efter fødslen.
Skemaet består af ti spørgsmål, som handler om, hvordan du har haft det de seneste syv dage. Spørgsmålene berører emner som humør, angst, skyldfølelse, søvnbesvær og tanker om at skade sig selv. Hvert spørgsmål besvares på en skala fra 0 til 3, og dine svar lægges sammen til en samlet score. Jo højere scoren er, desto mere sandsynligt er det, at du oplever symptomer på depression.
En score på 11 eller derover bruges i dansk praksis som en indikation på, at man bør tale nærmere med en sundhedsperson om, hvordan man har det. Det er vigtigt at understrege, at EPDS ikke er en diagnose – det er et screeningsværktøj, der hjælper fagpersoner med at opdage, hvem der måske har brug for ekstra opmærksomhed og støtte.
Hvad siger forskningen om EPDS og fødselsdepression?
Et dansk studie fra Acta Psychiatrica Scandinavica fra 2026, udført af forskere ved Syddansk Universitet og Aarhus Universitet, har undersøgt, hvor godt EPDS-scores stemmer overens med andre mål for fødselsdepression – såsom antidepressiv medicin eller hospitalsdiagnoser. Studiet fulgte over 157.000 danske mødre og fandt, at omkring 7,1 procent scorede 11 eller derover på EPDS ved to-måneders kontrollen, mens kun 1,5 procent fik en registreret diagnose eller behandling i sundhedsvæsenet inden for det første år.
Det er en bemærkelsesværdig forskel, og forskerne konkluderer, at de to metoder faktisk fanger lidt forskellige grupper af kvinder. Blandt dem, der scorede højt på EPDS, var det kun knap 9 procent, der også modtog formel behandling. Omvendt havde godt 40 procent af dem, der fik en registreret behandling, scoret 11 eller derover på EPDS ved screeningen.
Det betyder ikke, at EPDS er unøjagtig – tværtimod viser forskningen, at mange kvinder med symptomer aldrig når frem til en egentlig diagnose eller behandling. Screeningen kan dermed sætte gang i en vigtig samtale og åbne døren til hjælp, som ellers aldrig ville være fundet. Jo højere scoren er, desto større er overensstemmelsen med mere formelle mål for depression – noget der peger på, at EPDS er særligt god til at identificere de kvinder med de mest belastende symptomer.
Hvad måler EPDS – og hvad måler det ikke?
EPDS er primært designet til at screene for depressive symptomer i perioden efter en fødsel. Skemaet fanger godt tegn på tristhed, tab af glæde, angst og skyldfølelse. Forskning viser, at EPDS globalt set bruges i mange forskellige kulturer og sammenhænge. Et studie fra Nepal fra 2026, publiceret i Frontiers in Global Women’s Health, benyttede EPDS som ét af to screeningsværktøjer og fandt, at hele 40 procent af de adspurgte kvinder fire til tolv uger efter fødslen viste tegn på følelsesmæssig belastning.
Det er dog vigtigt at vide, at EPDS ikke erstatter en klinisk samtale. Spørgeskemaet kan ikke fortælle, præcis hvad der ligger bag dine svar – om det er decideret depression, angst, søvnmangel, ensomhed eller noget helt fjerde. Det er heller ikke et mål for, om du er en god mor. EPDS er simpelthen et udgangspunkt for en vigtig og nødvendig samtale om, hvordan du har det.
Hvorfor er tidlig opsporing så vigtig?
Fødselsdepression kan have store konsekvenser – ikke bare for dig som mor, men også for dit barn og din familie. Forskning peger på, at ubehandlet depression i den tidlige barsel kan påvirke tilknytningen mellem mor og barn samt barnets trivsel og udvikling på længere sigt. Netop derfor er tidlig screening et folkesundhedsmæssigt prioritetsområde i mange lande.
I Danmark udfylder alle nybagte mødre som standard EPDS-skemaet to måneder efter fødslen i forbindelse med sundhedsplejerskens besøg. Formålet er netop at fange de kvinder, der kæmper i stilhed – dem der måske ikke selv ved, at de har fødselsdepression, eller dem der ikke tør sige det højt. En høj EPDS-score åbner mulighed for at tale med en fagperson, blive henvist videre og få den hjælp, man har brug for.
Det danske studie fra 2026 understreger dog også, at screeningen ikke er nok i sig selv. Mange kvinder med belastende symptomer modtager aldrig formel behandling, og forskerne påpeger, at det er vigtigt at tage hånd om kvinder med forhøjede scores – selv hvis de ikke umiddelbart opfylder kriterierne for en klinisk diagnose.
Hvad sker der, hvis man scorer højt?
En høj score på EPDS er ikke en dom. Det er et signal om, at noget fortjener opmærksomhed. Hvis din score er 11 eller derover, vil din sundhedsplejerske eller læge typisk invitere dig til en uddybende samtale. Her kan I tale om, hvad der fylder, og hvad der kan hjælpe.
Afhængigt af dine symptomer og deres sværhedsgrad kan der tilbydes forskellige former for støtte:
- Samtaler med din sundhedsplejerske eller praktiserende læge
- Henvisning til psykolog eller psykiater
- Psykoterapeutisk behandling, fx kognitiv adfærdsterapi
- I mere alvorlige tilfælde kan medicinsk behandling med antidepressiva overvejes
- Støttegrupper for mødre med fødselsdepression
Det vigtigste er, at du ikke er alene med det. Hjælpen er der – men den kræver, at nogen ved, at du har brug for den. Det er præcis her, EPDS spiller en afgørende rolle.
Hvad hvis man ikke er ærlig i besvarelserne?
Det er en meget menneskelig reaktion at svare “det er fint” – selv når det ikke er det. Mange nybagte mødre frygter at blive set som utilstrækkelige eller er bange for, hvad en høj score kan betyde. Nogle er bekymrede for, om de vil blive frakendt ansvaret for deres barn.
Det er vigtigt at sige klart: EPDS er ikke et kontrolredskab. Sundhedsplejersker og læger bruger det som et omsorgsfuldt udgangspunkt – ikke som et instrument til at vurdere, om du er en god mor. Jo mere ærligt du svarer, desto bedre mulighed har fagpersonerne for at tilbyde dig den støtte, du måske har brug for.
Hvis du er i tvivl om noget, eller hvis du synes, det er svært at tale om, er det helt okay at sige det til din sundhedsplejerske. De er vant til at møde mødre i alle slags situationer og er der for at hjælpe – ikke for at dømme.
Du er velkommen til at række ud
Hvis du sidder med spørgsmål om EPDS, fødselsdepression eller din egen mentale sundhed efter en fødsel, er du velkommen til at tage kontakt til os på Udredning.dk. Vi tilbyder psykiatrisk udredning og rådgivning, og vi møder dig, hvor du er – uden fordomme og med faglig viden i ryggen.
Det at bede om hjælp er ikke et tegn på svaghed. Det er tværtimod et udtryk for, at du tager dig selv og din familie alvorligt. Mange kvinder går for længe med det tunge i stilhed – og det behøver du ikke.
Du er ikke alene, og der er hjælp at hente. Kontakt os, hvis du vil vide mere, eller hvis du ønsker at tale med en af vores fagfolk.
