Hvad er arfid autisme

Når madtid bliver til et mareridt – hvad er ARFID og autisme?

Forestil dig, at lugten af en bestemt ret får maven til at vende sig. At teksturen af mad i munden føles helt forkert. At tanken om at prøve noget nyt er så overvældende, at du bare ikke kan. For mange mennesker med autisme er dette ikke en overdrivelse – det er hverdagen. Og bag denne hverdag gemmer sig ofte en tilstand, der hedder ARFID, som står for Avoidant/Restrictive Food Intake Disorder, eller på dansk: undgående og restriktiv spiseforstyrrelse.

ARFID og autisme optræder meget hyppigt sammen, og alligevel er der stadig mange – både forældre, fagfolk og de berørte selv – der ikke kender til sammenhængen. I denne artikel kan du læse om, hvad ARFID er, hvorfor det så ofte hænger sammen med autisme, hvilke konsekvenser det kan have, og hvordan man kan få hjælp.

Hvad er ARFID?

ARFID er en spiseforstyrrelse, der ikke handler om kropsopfattelse eller vægt, som man måske kender det fra anoreksi eller bulimi. I stedet handler ARFID om en stærk undgåelse eller begrænsning af mad – enten fordi maden opleves sensorisk ubehagelig, fordi man frygter noget ubehageligt vil ske ved at spise (for eksempel at kaste op eller blive kvalt), eller fordi man simpelthen mangler interesse i mad.

Tilstanden er officielt anerkendt i det diagnostiske system DSM-5, og forskning viser, at ARFID forekommer hyppigt hos børn og unge med autisme. Det er dog ikke kun et børneproblem – ARFID kan følge mennesker ind i voksenlivet, hvis det ikke bliver opdaget og behandlet i tide.

Sammenhængen mellem ARFID og autisme

Autismespektrumforstyrrelse (ASF) er en neurologisk udviklingstilstand, der blandt andet påvirker, hvordan man bearbejder sanseindtryk, tilpasser sig forandringer og engagerer sig socialt. Disse træk ved autisme skaber en naturlig grobund for spisevanskeligheder.

En forskningsgennemgang publiceret i tidsskriftet Nutrients i 2025 af Kopańska og kolleger beskriver, hvordan sensorisk overfølsomhed, adfærdsmæssig ufleksibilitet og forstyrrelser i kommunikationen mellem tarmen og hjernen er centrale mekanismer bag atypiske spisemønstre hos børn og unge med autisme. Det betyder i praksis, at et barn med autisme og ARFID måske nægter at spise mad med en bestemt konsistens, farve eller lugt – ikke fordi barnet er egenrådigt, men fordi nervesystemet reagerer på disse sanseindtryk som noget truende eller overvældende.

Et andet studie fra 2025, publiceret i Nutrients af Liu og kolleger, undersøgte 184 børn med autisme og fandt, at kernetræk ved autisme – særligt gentagne og stereotype adfærdsmønstre – har en direkte sammenhæng med barnets spisevaner. Studiet viste, at stereotyp adfærd kunne forudsige både tilnærmende og undgående adfærd over for mad, og at vanskeligheder med eksekutive funktioner (altså evnen til at planlægge, skifte fokus og regulere sig selv) spillede en rolle som mellemled i denne sammenhæng. Det er med andre ord ikke kun sansen, der er på spil – det handler også om hjernens måde at organisere og tilpasse sig på.

Hvad ser ARFID ud i praksis?

ARFID kan se meget forskellig ud fra person til person. Nogle spiser kun ganske få madvarer – måske kun tre til fem ting – og nægter alt andet. Andre kan godt spise en bred vifte af mad, men kun hvis den er tilberedt på en bestemt måde, pakket i en bestemt emballage eller serveret på den rigtige tallerken. Selv en lille afvigelse kan udløse kraftig modstand eller panik.

Typiske tegn på ARFID kan inkludere:

• Ekstrem madselektivitet, fx kun bestemte mærker, farver eller konsistenser
• Intens angst eller modstand ved nye madvarer (madneofobì)
• Undgåelse af hele fødevaregrupper, fx alle grøntsager eller al kød
• Spising foregår kun i trygge omgivelser og ikke i selskab med andre
• Stærke fysiske reaktioner som kvalme, gag-refleks eller opkastning ved uønsket mad
• Ingen interesse i at spise overhovedet, selv ved sult

Det er vigtigt at understrege, at disse reaktioner er ægte og ikke noget, personen bare kan “vælge” at lade være med. Det er neurologiske og sensoriske reaktioner, der kræver forståelse og støtte – ikke irettesættelse.

Kan ARFID gøre én fysisk syg?

Ja – og det er noget, den nyeste forskning understreger med bekymring. Når man kun spiser et meget begrænset udvalg af mad over lang tid, risikerer man at mangle vigtige vitaminer og mineraler, selv hvis man spiser nok kalorier og ser ud til at have en normal vægt.

Et illustrativt eksempel kommer fra en case-serie publiceret i Journal of Autism and Developmental Disorders i 2026 af Vietti og kolleger. Ni børn med autisme og restriktive spisevaner blev undersøgt, fordi de pludselig begyndte at halte eller nægtede at gå. Det viste sig, at alle ni led af skørbug – en sygdom forårsaget af mangel på C-vitamin, som de fleste forbinder med middelalderlige sørøvere. Ingen af børnene var undervægtige, og ingen havde fået stillet diagnosen ARFID, til trods for at de alle spiste ekstremt ensidigt. Behandling med C-vitamin førte til markant bedring inden for en uge. Dette studie minder os om, at ARFID kan have alvorlige fysiske konsekvenser, som kan overses, fordi barnet ser ud til at have det fint udadtil.

Forskning viser desuden, at børn med autisme og ARFID udviser en såkaldt bimodal fordeling af kropsvægt – det vil sige, at de enten er undervægtige på grund af utilstrækkelig ernæring, eller overvægtige fordi de foretrukne madvarer ofte er kalorietætte og næringsfattige, som fx fastfood, chips og søde sager. Begge yderpunkter er forbundet med helbredsrisici på sigt.

Hvornår overses ARFID?

En af de store udfordringer er, at ARFID ofte ikke bliver opdaget – hverken hos fagfolk eller i familien. Et studie fra 2025 publiceret i Nutrients af Trancón og López-Resa undersøgte 194 fagpersoner i Spanien, der arbejdede med autister, herunder psykologer, talepædagoger og ergoterapeuter. Resultaterne var bekymrende: Hele 61 procent af fagpersonerne rapporterede usikkerhed om, hvad de diagnostiske kriterier for ARFID egentlig er, og kun 34 procent kendte til validerede redskaber til at vurdere tilstanden. Psykologerne var mest bekendt med de formelle diagnosekriterier, mens ergoterapeuter og talepædagoger i højere grad fokuserede på sensoriske og motoriske aspekter.

Selvom dette studie er lavet i en spansktalende kontekst, peger det på en generel udfordring: ARFID er stadig relativt ny som diagnose, og mange fagpersoner mangler den rette viden til at identificere den – særligt hos autister, hvor spisevanskeligheder let kan fejlfortolkes som et symptom på autismen alene frem for en selvstændig tilstand, der kræver sin egen behandling.

De alvorligste konsekvenser kræver tværfaglig hjælp

I sjældne tilfælde kan ubehandlet ARFID føre til meget alvorlige komplikationer. En case-rapport fra 2025 publiceret i JPGN Reports af Scott og kolleger beskriver en 11-årig pige med sensoriske vanskeligheder og uopdaget ARFID, der kom på hospitalet med voldsomme mavesmerter og forhøjet niveau af bugspytkirtelenzymer. Det viste sig, at hun havde slugt hår, som havde samlet sig til en stor klump i maven og tarmene – en tilstand kaldet Rapunzel-syndromet. Pigen krævede kirurgisk indgreb og efterfølgende intensiv behandling. Eftertiden viste, at hun havde autisme og ARFID, der aldrig var blevet opdaget. Dette er naturligvis et ekstremt tilfælde, men det illustrerer, hvor vigtigt det er med tidlig opsporing og tværfaglig støtte.

Tværfaglighed er netop nøgleordet. Behandling af ARFID i kombination med autisme kræver som regel samarbejde mellem psykologer, ernæringsfaglige, ergoterapeuter, eventuelle læger og familien selv. Der findes ingen hurtig løsning, men med den rette støtte er der god hjælp at hente.

Hvad kan man gøre?

Hvis du kan genkende tegn på ARFID – enten hos dig selv eller hos dit barn – er det vigtigt at vide, at du ikke er alene, og at det ikke er din skyld. ARFID er en reel tilstand med biologiske og neurologiske rødder, og den kræver professionel hjælp frem for presning, belønning eller disciplin ved spisebordet.

Nogle ting, der kan hjælpe på vejen:

• Søg en udredning af autisme, der tager højde for både autisme og ARFID som separate tilstande
• Kontakt en psykolog med erfaring i spiseforstyrrelser og autisme
• Overvej ernæringsrådgivning for at kortlægge eventuelle næringsstofmangler
• Skab trygge rammer omkring måltider uden pres og tvang
• Tal med skolen, institutionen eller andre fagpersoner om behovet for tilpasninger

Du er ikke alene – vi er her, hvis du har brug for hjælp

At leve med ARFID – eller at være forælder til et barn med ARFID og autisme – kan være enormt udmattende og ensomt. Det kan føles som en daglig kamp ved hvert eneste måltid, og det er forståeligt, hvis du er træt af det.

Hos Udredning.dk er vi specialiserede i psykiatrisk og neuropsykologisk udredning, og vi møder dig der, hvor du er. Hvis du er i tvivl om, om du eller dit barn måske har ARFID, autisme eller begge dele, er du meget velkommen til at tage kontakt til os. Vi hjælper gerne med at afklare, hvad der foregår, og pege i retning af den rette hjælp. Det første skridt behøver ikke være stort – en samtale er nok.